Referat fra ordinær generalforsamling 11. maj 2010

Dagsorden til generalforsamlingen:

1.   Valg af dirigent

2.   Valg af stemmetællere

3.   Formandens beretning til godkendelse

4.   Regnskabsaflæggelse til godkendelse

5.   Behandling af indkomne forslag

6.   Budget

7.   Fastsættelse af kontingent for 2011

8.   Valg af bestyrelsesmedlemmer.

Emmy Haahr Jensen og Ellen Berg er på valg.

Begge accepterer genvalg.

9.   Valg af 2 suppleanter,

Annie Kjær og Kirsten Halskov Madsen er på valg.

Kirsten Halskov Madsen ønsker ikke genvalg.

10. Valg af revisor

11. Evt.

Rosa Poulsen bød velkommen til generalforsamlingen.

ad 1 Bestyrelsen foreslog Aksel Wehner som dirigent. Han blev enstemmigt valgt.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig.

ad 2 Dirigenten valgte at vente med valg af stemmetællere, indtil der evt. blev brug for dem.

ad 3 Rosa Poulsen afgav beretning for 2009 fra bestyrelsen. (Se vedlagte).

Beretningen blev enstemmig godkendt.

ad 4 Karen Margrethe Sørensen præsenterede regnskabet. (Se vedlagte).

Regnskabet blev enstemmig vedtaget.

ad 5 Ingen indkomne forslag.

ad 6 Kassereren gennemgik budgettet for 2009.

Det blev enstemmig vedtaget.

ad 7 Kontingentet forbliver uændret for 2011.

ad 8 Emmy Haahr Jensen og Ellen Berg blev enstemmigt genvalgt.

ad 9 Kirsten Halskov Madsen ønskede ikke genvalg på grund af stort engagement i andre sammenhænge, og Rosa Poulsen benyttede lejligheden til at takke Kirsten for hendes væsentlige indsats i bestyrelsen.

Annie Kjær blev genvalgt som suppleant, og nyvalgt blev Elisabeth Buhrkal.

ad 10 Revisor Niels Angaard blev sammen med Hans Kjær genvalgt til at revidere foreningens regnskab.

ad 11. Eventuelt:

Det blev foreslået, at der ved udsendelse af nyhedsbreve eller anden information til medlemmerne vedlægges det antal eksemplarer, som kan sendes inden for samme portosats. Ekstra eksemplarer kan gives videre til venner og bekendte og dermed øge kendskabet til foreningen.

Der blev også gjort opmærksom på, at der kan lægges nyhedsbreve og andet materiale hos Ældresagen i Viby.

Rosa foreslog endvidere, at man kan ringe til en i bestyrelsen, hvis man har tid og lyst at fordele materiale om foreningen.

Et medlem spurgte, om det var hensigten at spare op, siden kassebeholdningen var så stor, og hertil svarede Rosa, at pengene forventes at blive brugt til at arrangere koncerter og andet, der koster penge, ligesom der skal være mulighed for at give gaver til Hospice Søholm,

Et medlem foreslog at søge om en donation fra Rotary i Silkeborg, da der også kommer en del patienter fra Silkeborg på Hospice Søholm. Dette forslag blev taget til efterretning.

Rosa Poulsen sluttede af med at takke dirigenten for at lede general- forsamlingen sikkert og godt igennem punkterne.

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig som følger:

Formand: Rosa Poulsen
Næstformand: Emmy Haahr Jensen
Kasserer: Karen Margrethe Sørensen
Sekretær: Ellen Berg
Bestyrelsesmedlem: Grethe Gylling
Suppleant: Annie Kjær


Suppleant: Elisabeth Buhrkal