I mit hjem var der travlhed op til jul. Julegrisen blev slagtet, der blev bagt kager og lavet konfekt. Rengøring var noget af det sidste, der blev lavet, alt skulle være rent og pænt, alt tøj blev vasket, rullet og strøget, så alt var klar til julen.Vi børn var med til alt både ude og inde. Vi havde også tid til at lege med naboer, og der var mange børn i den lille landsby Hørslevbol med 5 gårde, et stort gartneri og 6 huse. Lige før jul blev juletræet hentet i skoven, sat på fod og ind i stuen, det var spændende.
Hvad var der af gaver under juletræet?
Det var under og lige efter krigen, jeg var barn og økonomien i de små hjem var små, men vi mærkede ikke som børn at der manglede noget. Juletræet blev pyntet og jeg husker min mor havde små glasfugle med vippende haler og mange kugler i forskellige farver. Vi lavede også en masse juleklip, som hjerter, kræmmerhuse og museklip eller musestiger og julegaver som hjemmesyede små lommetørklæder eller hvad vi nu kunne finde på.
Juleaften var noget særligt og vi børn kunne næsten ikke vente. Vi spiste lækker and med svesker og æbler inden i, der var også halve æbler og en klat hjemmelavet gele i midten, rødkål og kartofler. Til dessert risalamande med kirsebærsauce. Inden juletræet blev tændt skulle der vaskes op, det synes vi var lidt træls.
Far gik i stuen og tændte juletræet og vi børn blev sendt ud i køkkenet. Endelig gik døren op til stuen med juletræet i al sin pynt og vi glædede os til at danse omkring træet.Vi valgte hver en julesalme, og min far sang for. Han havde en flot sangstemme, så vores præst sagde, han skulle være indlagt til at synge i kirken hver søndag. Så var der julegaverne, det var som regel praktiske ting men et år fik vi skøjter, det var stort. Vi skøjtede på tilfrosne vandpytter på markerne.Der var også et stort juletræ i Lillering forsamlingshus, hvor vi børn var med til at synge og danse. Sidste skoledag før jul var alle klasser samlet i forsamlingshuset af lærer Knud Risbjerg, vi skulle lære at danse og vores lærer spillede på violin til. Violinen sagde iiiiiiiiiiiiiii iiiiiiiiiiiiii. Det lo vi meget af.Jeg husker min barndoms jul som en skøn og dejlig tid med vores forældre og søskende, som jeg sent vil glemme.
Karen Margrethe er alderspræsident i støtteforeningens bestyrelse og passer vores regnskab. Karen Margrethe har været med lige siden Støtteforeningen blev til og vi er så glade for at hun er med til styre vores økonomi.