Som alle andre ydelser og tilbud på Hospice Søholm er det overordnede sigte med fysioterapien at være med til at øge livskvaliteten hos de indlagte patienter. Hvad der opleves som livskvalitet varierer jo fra menneske til menneske, så det, der er vigtigt for den ene, kan være ligegyldigt for en anden.
Indsatsen tager altid udgangspunkt i det enkelte menneskes aktuelle ønsker og behov med den variation, der er fra dag til dag.
Fysioterapien kan være målrettet konkrete problemstillinger som f.eks. åndenød, smerte, uro, angst, nedsat funktionsniveau, forstoppelse eller ødem (hævelser); men sigtet kan også være at give en god kropsoplevelse i en sygdomsplaget krop.
Dette indebærer stor variation i det daglige arbejde.
En arbejdsdag, som den kan se ud på Hospice Søholm:
Jeg møder kl. halv ni og orienterer mig i patienternes journaler. Er der sket forandringer siden i går? Er der kommet nye arbejdsopgaver til? Hvilken sygeplejerske, skal jeg samarbejde med på den enkelte stue i dag?
Første patient, jeg ser i dag, har døjet med ødem i benene gennem et stykke tid. Patienten og jeg er kommet frem til, at en behandling bestående af manuel lymfedrænage, kinesiotape og bandagering giver god mening. Lymfedrænagen er samtidigt afslappende og nydes i fulde drag af patienten.
Den næste patient, jeg har en aftale med, har det godt i øjeblikket og har lyst og overskud til at træne. Vi har sammensat et lille træningsprogram, som patienten også kan have glæde af, når jeg ikke er her – evt. støttet af en sygeplejerske. Det er altid på patientens præmisser, at træningen foregår. Mange oplever velvære ved at bruge sig selv, og bevægelse kan være energigivende samt i nogle tilfælde have en positiv effekt på smerte, træthed, åndedræt og mavens funktion.
På gangen bliver jeg efterfølgende fanget af en sygeplejerske, der har brug for en hånd til en forflytning hos en patient, der lige er ankommet. Dette giver mig også en god mulighed for at hilse på patienten og for at vurdere, om der er behov for en rollator, kørestol eller andre hjælpemidler.
På næste stue samarbejder jeg med sygeplejersken. Patienten er blevet dårligere og er nu sovende det meste af tiden. Det giver derfor mest mening at lægge behandlingen på det tidspunkt, hvor sygeplejersken alligevel skal vaske patienten. Kvinden har tidligere været rigtig glad for at få hjælp til at få kroppen bevæget igennem, da det langvarige sengeleje har givet ømme led og muskler. Hun har oplevet både ro og velvære ved det. Uden mange ord giver vi nu patienten kropsafgrænsende berøring og bevæger arme og ben nænsomt igennem. Sammen hjælper vi desuden hinanden med personlig pleje og lejring, og da vi forlader stuen, ser det ud til, at patienten ligger afslappet og rolig i en ren seng.
Den næste patient, jeg ser, døjer med sekret, som det er svært at hoste op, så jeg assisterer med lungefysioterapi både i form af behandling med CPAP, hostestøtte og stillingsændring.
Efter vores tværfaglige konference, har jeg en aftale med en patient, der har mange smerter, som det har været svært at lindre. Det har vist sig, at afspændende massage kombineret med den smertestillende medicin har haft en gavnlig effekt. I dag bliver det til behandling af både nakke, ryg og ben, og patienten udtrykker, at behandlingen tillige giver et frirum med velvære og færre tanker på alt det svære.
Rækker tiden til det kan en træt pårørende tilbydes eksempelvis en afspændende behandling. Ud over de direkte patientrelaterede opgaver har jeg bl.a. også ansvar for vore hjælpemidler og er med i vores ergonomigruppe.