Mindfulness – en rolig stund med opmærksomhed på ånde-dræt, krop og sind Af Kirsten Damgaard Frivillig ved Hospice Søholm

Siden efteråret 2022 har jeg tilbudt mindful-ness til patienter og pårørende på Hospice Søholm. Det er nu et næsten ugentligt til-bud.
Mindfulness kan opleves som et åndehul i en sorgfuld situation. Udover åbenhed og nysgerrighed kræver det ingen forudsætninger at deltage. Jeg guider. Øjeblikket får værdi, og mange oplever, at det er muligt at berolige krop og sind. Nogle for en stund, andre får oplevelser, de selv kan bruge resten af dagen, til natten, i de følgende dage.
Deltagerkredsen varierer fra gang til gang. Der kan være alt fra 1 til 6-7 deltagere. Patienter og pårørende kan deltage sammen eller hver for sig. Har en patient det bedst med at ligge i sin seng, er det også muligt.
Mange sætter pris på at være sammen med andre og fornemme den stemning af varme, liv og nærvær, der ofte bliver skabt i fællesskabet. En oplevelse uden ord, som det kan være særligt at dele med andre og med sine nære. Andre magter måske ikke samværet og får mere ud af, at jeg kommer ind på deres stue og tilpasser sessionen til de helt aktuelle, individuelle behov.
Et kvarter kan være lige så betydningsfuldt som en time.
Tilbagemeldinger fra deltagerne lyder ofte på: de er blevet mere afslappede, knuden i maven er blevet mindre, det er blevet let-tere at trække vejret, tankemylderet er dæmpet. Langt de fleste oplever større indre ro.
Det er for mig en stor glæde, livsbekræftende og meget me-ningsfuldt at bidrage til. Og i høj grad i overensstemmelse med hospicefilosofien

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *